top of page

NYHED

Junogyn samarbejder nu med diætist Ulla Bahne. Kontakt klinikken eller kontakt Ulla direkte på tlf. 22779802 eller mail ulla-bahne@live.dk med henblik på yderligere oplysninger.

Billede Katrine Haahr1_edited.jpg

Ydelser

Vi dækker det gynækologiske speciale bredt incl. fertilitetsudredning og behandling. 

Vi har kort ventetid på de fleste ydelser. Ingen ventetid på fertilitetsudredning og behandling.

Diætist Ulla Bahne tilbyder rådgivning ved bl.a. PCO/PCOS, vægttab, vægtøgning, kost i forbindelse med fertilitet, graviditet og efterfødsel: www.diaetistullabahne.dk

Ifølge dansk lovgivning kan kvinder med ønsket om en provokeret abort komme uden henvisning, ring gerne på tlf. 44 60 90 20 for yderligere information.

Her er en liste over vores gynækologiske ydelser og tilstande vi udreder og behandler.

Fertilitetsudredning og behandling

Insemination

HSU (gennemskylning af æggelederne)

Medicinske aborter (også uden henvisning)

Spiraloplægning

Tidlig graviditetsskanning

Terminsbestemmelse

Celleforandringer
Lichen Sclerosus
Fibromer
Endometriose
Ovariecyster
PCOS

Overgangsalder og hormoner

Akutte gynækologiske tilstande
Blødningsforstyrrelse

Hysteroskopi ( kamera undersøgelse af livmoderen)

KBC (kolposkopi, biopsi, cervixskrab)

Baby og mandehånd_edited.jpg

Fertilitet

Udredning

Når graviditet ikke er opnået efter 12 måneders regelmæssigt samliv taler man om infertilitet.

I skal begge have en henvisning til klinikken i forbindelse med, at du og din partner tilbydes udredning og derefter en plan for jeres videre forløb.

Det kan også være at du er enlig eller har en kvindelig partner og ønsker fertilitetsbehandling.

 

Undersøgelser af kvinden omfatter:

  • journaloptagelse

  • prøver fra livmoderhalsen

  • blodprøver (hormon analyser, undersøgelse for virussygdomme)

  • scanning af underlivet

  • undersøgelse af livmoderen (ultralyd og kikkert undersøgelse)

  • undersøgelse af æggelederne (passageundersøgelse).

 

 

Undersøgelser af manden omfatter:

  • journaloptagelse

  • blodprøver (undersøgelse for virussygdomme og D-vitamin)

  • en sædprøve, medmindre at den er foretaget inden for et år.

 

Behandling

Kan omfatte optimering af cyklus, insemination eller reagensglas-befrugtning (IVF).Alder er en væsentlig faktor og graviditetschancerne er væsentligt lavere jo ældre kvinden er.

Vi henviser jer hurtigt videre til IVF i de tilfælde, hvor vi efter udredningen vurderer, at chancen er lavere. 

Det kan dreje sig om tilfælde af lav eller mindre god sædkvalitet, endometriose, begrænset ægreserve, nedsat ægkvalitet (alder), eller anden årsag.

I er i trygge hænder, da vores gynækolog og sygeplejerske er erfarne i at visitere, rådgive og klinisk håndtere fertilitetspatienter fra tidligere ansættelser på offentlige og private fertilitetsklinikker. Det øger chancen for, at I får så optimal en start i jeres forløb som muligt.

Insemination

Insemination er en fertilitetsbehandling som kan det enten foregå i en naturlig cyklus eller i en stimuleret cyklus, hvor du får en let hormonbehandling, som stimulerer til dannelsen af 1 – 2 modne æg. 

Sæden oprenses inden insemineringen og lægges i et tyndt kateter som indføres i livmoderen på det helt optimale tidspunkt i forhold til ægløsningen. Dette øger chancerne for befrugtning af ægget.

Insemination kan enten foretages med din partners sæd (IUI-H) eller med donorsæd (IUI-D).

Vi tilbyder inseminations behandling til:

  • Par med uforklarlig barnløshed

  • Par, hvor mandens sædkvalitet er let til moderat nedsat 

  • Par, hvor kvinden har PCOS

  • Par, hvor kvinden har let endometriose

  • Enlige

  • Lesbiske par

 

Hormonbehandling

Hormonbehandling en del af fertilitetsbehandlingen ved både insemination og IVF/ICSI behandlingen. Hormonerne tages dagligt ved injektion i maveskindet og er ikke forbundet med smerter.

Formålet med hormonbehandlingen er at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer end i den naturlige cyklus.

Til insemination tilstræbes 1-2 ægblærer og til IVF/ICSI 10-12 ægblærer. 

Behandlingen tilpasses altid til den enkelte kvinde.

Klinikken anvender forskellige hormonstimulationsmetoder og hormoner afhængigt af en individuel vurdering af kvinden/parret så det mest optimale forløb opnås.

 

Bivirkninger ved hormonstimulation

Hormonstimulation kan være forbundet med bivirkninger og risici. Dette gennemgås grundigt ved den indledende samtale.

Lægen tilrettelægger en individuel plan og vælger det hormonpræparat og den dosis, som vil være bedst. Lægen kontrollerer undervejs i behandlingen med ultralydsskanning og justerer dosis ved behov.

Almindelige bivirkninger ved hormonbehandling kan være lidt hovedpine, træthed og oppustethed.

Sjældne bivirkninger er blodpropper og ovariel hyperstimulations syndrom. Sidstnævnte kan i mange tilfælde undgås eller minimeres ved ændringer i planen undervejs i behandlingen.

 

PCOS/PCO og fertilitetsproblemer​

Hver syvende kvinde i den fødedygtige alder lider af PCOS (PolyCystisk OvarieSyndrom) / PCO. Sygdommen giver ubalance i hormonsystemet, så man producerer for meget af det mandlige kønshormon, testosteron. Det giver risiko for cyster på æggestokkene, der gør det sværere at blive gravid.

Faktisk er PCO den mest udbredte grund til, at kvinder har svært ved at blive gravide, men mange kvinder tager p-piller og aner derfor ikke, at de lider af PCO, før de prøver at blive gravide. Det er problematisk, for sygdommen er forholdsvis nem at behandle med kostændringer og eventuelt medicin.

 

Symptomer på PCOS / PCO

Symptomerne på PCOS varierer meget fra patient til patient og kan også variere over tid hos den enkelte patient f.eks ved ændret livsstil. Oftest begynder symptomerne ved puberteten og er til stede i varierende sværhedsgrad indtil overgangsalderen.

 

Hyppige symptomer er:

  •  Problemer med at blive gravid

  • Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer

  •  Overvægt med tendens til æblefacon

  • Uønsket hårvækst fx skægvækst

  • Tendens til uren hud

 

Hvordan stilles diagnosen PCOS / PCO?

PCOS diagnosticeres ved, at to af tre nedenstående kriterier er opfyldt og andre sygdomme er udelukket.

1.  Uregelmæssig menstruation / ingen ægløsning

2.  Forhøjet mandligt kønshormon og / eller øget mandlig hårvækst

3.  Cyster på æggestokke ved ultralydsskanning

4.  Udredningen foregår hos en gynækolog.

 

Mekanismen bag PCOS / PCO

Blodsukkeret er kroppens energiforsyning. Glukose (en sukkerart) cirkulerer i blodet og forsyner alle kroppens celler med energi. Blodsukkeret skal helst holdes ret konstant, og derfor virker flere hormoner sammen om at regulere blodsukkeret.

Insulin er et af disse hormoner. Det sænker blodsukkeret ved at skubbe glukose ind i cellerne, hvor det bliver forbrændt til energi. Når blodsukkeret stiger, producerer kroppen insulin, og når blodsukkeret falder igen, stoppes produktionen af insulin.

Sådan skulle det gerne være, men ved PCOS / PCO ser man en konstant øget produktion af insulin - også kaldet for insulinresistens. Det betyder, at cellerne i kroppen ikke reagerer, som de skal på insulin, så selv om der bliver produceret insulin, så falder blodsukkeret ikke. Kroppen kompenserer for dette ved at producere endnu mere insulin. Det er uheldigt, idet der produceres flere mandlige og færre kvindelige hormoner, når insulinniveauet stiger.

Insulinsænkende kost

Med en PCOS-venlig kost kan du opnå øget fertilitet, nemmere vægttab og færre PCOS-relaterede symptomer som fx uønsket hårvækst.

Kulhydrat er det energigivende næringsstof, som påvirker blodsukkeret, og dermed får insulin til at stige. Der findes flere typer kulhydrater, og de forskellige typer optages med forskellig hastighed fra tarmen til blodet og påvirker dermed insulinniveauerne forskelligt. Denne viden benyttes til at hjælpe dig med at få dine hormoner i balance gennem den rigtige kost.

Endometriose

Endometriose er en lidelse, hvor livmoderslimhindelignende væv findes uden for livmoderen. Det kan f.eks. være på æggestokkene, i blæren, bughinden og tarmen. Endometriose er en meget almindelig tilstand. Lidelsen opdages typisk i forbindelse med undersøgelser for ufrugtbarhed eller underlivssmerter.

Blokerede æggeledere

Ved manglende passage i æggelederne, kan et æg ikke passere igennem æggelederen og sætte sig til en normal graviditet i livmoderen. Manglende passage kan skylds tidligere infektioner i underlivet eller arvæv fra operationer. Man undersøger det ved at foretage en ultralydsskanning med kontrastvæske også kaldet HSU. Hvis begge æggeledere er blokerede kan man blive gravid ved hjælp af reagensglas behandling

Nedsat sædkvalitet

Der kan være mange forskellige årsager til nedsat sædkvalitet. Fertilitetslægen vil altid tilråde, at både manden og kvinden fører en sund livsstil. Hos op mod halvdelen af de par, som kæmper med ufrivillig barnløshed, er nedsat sædkvalitet en medvirkende faktor til, at det er svært at blive gravid. 

Uanset årsag til den nedsatte sædkvalitet kan de fleste par hjælpes til graviditet ved hjælp af fertilitetsbehandling. 

Det fleste par kan hjælpes til graviditet ved hjælp af fertilitetsbehandling

Der er rigtig mange forskellige årsager til nedsat sædkvalitet. Uanset om selve årsagen kan behandles eller ej, vil fertilitetslægen altid tilråde, at både manden og kvinden fører en sund livsstil. Uanset årsag til den nedsatte sædkvalitet kan de fleste par hjælpes til graviditet ved hjælp af fertilitetsbehandling.

SPZ laboratorium

SPZ lab tilbyder SDI-testen (SDI = Sperm DNA Integrity) til barnløse par og fertilitetsklinikker. Testen er forskningsmæssigt veldokumenteret og undersøger om sædcellens DNA er robust eller skrøbeligt. Skrøbeligt DNA i sædcellerne er en afgørende årsag og ses hos cirka hvert andet par, som har behov for fertilitetsbehandling. En almindelig test af sædkvalitet kan ikke afsløre dette problem. Med SDI-testen følger en detaljeret og personlig rådgivning om de mulige årsager til nedsat fertilitet hos manden. Når årsagerne påvises og behandles, kan manden i løbet af blot 3 måneder opnå en bedre fertilitet. Samtidig opnår han en bedre sundhed. 

Volumen af en normal sædprøve er i reglen på cirka 3 ml. Koncentrationen af sædceller skal ligge på minimum 20 millioner pr. ml. Det totale antal sædceller i en normal prøve er derfor på cirka 60 millioner eller højere. 

 

Sædcellernes bevægelighed (motilitet)

Sædcellernes bevægelse studeres i et mikroskop. Som minimum skal mindst 50% af sædcellerne være levende og udvise en god fremadrettet svømmebevægelse. 

 

Sædcellernes udseende (morfologi)

Testen fortæller om mandens produktion af sædceller er normal. Hvis manden har en utilstrækkelig produktion af sædceller, er koncentration af sædceller i prøven lav. Det totale antal sædceller er derfor også lavt. Samtidig kan det være, at sædcellerne er dårlige til at svømme eller er unormale. Nedsat produktion af sædceller eller dårlig kvalitet medfører en nedsættelse af mandens fertilitet. God sædkvalitet er dog ikke en garanti for, at mandens fertilitet er normal. 

Hvad fortæller testen IKKE ?

En test af sædkvalitet undersøger IKKE sædcellernes evne til at befrugte ægget eller om DNA’et er robust. Fertiliteten kan derfor godt være nedsat, selvom om manden har en fin sædkvalitet. 

 

Kan være medfødt

Siden 1960’erne er der født flere drengebørn med misdannelser af kønsorganerne eller har testikler, som kom sent ned i pungen. Samtidig er tilfældene af testikelcancer tredoblet i Danmark. Den videnskabelige forklaring på den dårlig sædkvalitet og de mange misdannelser er, at der er tale om en påvirkning med østrogenlignende stoffer fra vores miljø. Når kvinden påvirkes af disse stoffer under graviditeten, bliver udviklingen af testiklerne fosteret ikke optimal. Blandt andet etableres der færre stamceller i de tidlige testikler, og grundlaget for den senere sædproduktion hos den voksne mand forringes. 

Moderens livsstil 

Moderens livstil kan under graviditeten påvirke fosteret på samme måde som de østrogenlignende stoffer. Eksempelvis er det vigtigt, at kvinden ikke ryger, når hun er gravid. 

 

Sædcellens DNA

I modsætning til de andre celler i kroppen kan sædcellen ikke reparere DNA. Det er derfor afgørende, at sædcellens DNA er pakket så godt, at det er beskyttet mod beskadigelse. For at nå frem til ægget og befrugte dette har sædcellen behov for at producere en masse energi. Hvis sædcellens DNA er skrøbeligt, vil sædcellens energiproduktion beskadige det, inden den har befrugtet ægget. 

Ægget reparerer

Ægget har samme evne til at reparere DNA’et som kroppens øvrige celler. Hvis der er små skader på sædcellens DNA, kan ægget reparere disse. Ved mere omfattende beskadigelse, hvor DNA’et er brudt op i fragmenter (= DNA fragmentering), kan ægget ikke reparere korrekt. Fragmentering af sædcellens DNA er en hyppig årsag til, at det befrugtede æg ikke sætter sig fast i livmoderen, eller at der senere opstår en spontan abort. 

 

Sædkvalitet og DFI

Det er en hyppig misforståelse, at mandens fertilitet er normal, hvis sædkvaliteten er normal. Det er ikke korrekt. 

Halvdelen af de mænd, som har normal sædkvalitet, har samtidig en DFI over 15. Hvis der kun udføres en almindelig test af sædkvalitet, overses den nedsatte fertilitet. 

 

Tests af sædcellernes DNA

Der findes flere forskellige tests til at undersøge sædcellernes DNA. Til og med 2011 benyttede SPZ Lab metoden Sperm Chromatin Structure Assay (SCSA). Ud fra denne metode har vi udviklet SDI-testen, som har en væsentlig højere præcision. I udlandet tilbyder forskellige laboratorier metoderne SCSA, TUNEL eller Comet. Vær opmærksom på at fortolkningerne af og variation i resultaterne for disse tests er forskellige. Disse resultater kan derfor ikke sammenlignes med SDI-testen. 

Det psykiske

I Juno Fertility Group samarbejder alle om at gøre dig gravid, det er klart det vigtigste og mest tilfredsstillende fælles mål. Men selv med alle de muligheder den moderne videnskab har til rådighed, kan det nogle gange tage længere tid og flere forsøg end nogen af os havde troet. Den sandhed kan gøre fertilitetsbehandling til en kontrastfuld tid, hvor du kan gennemgå behandlinger med negative graviditets test, samtidig med at din baby-drøm potentielt er lige om hjørnet og du gerne vil holde modet oppe.

For os er det vigtigt at du føler dig mødt og kan være ærlig, hvis du har brug for og lyst til at snakke med os om det der for dig er svært.  Det kan være tilsyneladende små detaljer der går dig på, eller noget du ikke lige kan komme dig over. Det er vores oplevelse at når følelser får lov at høre med og blive udtrykt, giver det mere ro bagefter, og bedre mulighed for at dyrke det positive flow der altid er at mærke, når man ønsker sig et barn. 

Vi ser at fertilitetsbehandling også er en balance mellem dit mod, tillid og vedholdenhed.  

Fertilitetsterapeut

Er du ufrivilligt barnløs og i fertilitetsbehandling, og oplever du, at det er en svær situation at være i, så er du bestemt ikke alene! Man kan have brug for at tale med en person, som ikke er personligt involveret, men som kender til de særlige udfordringer, som ufrivilligt barnløse har. 

 

Juno Group samarbejder med 

Fertility care: www.fertilitycare.dk

Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB): www.lfub.dk

Familieterapeut Maria Salomon: salomonterapi@gmail.com

Fertilitetsterapeut Tina Teglgaard: www.tinateglgaard.dk

Hvis du overvejer eller har bestemt dig for at være ægdonor

Du kan give den mest meningsfulde gave til ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder. Kvinder som på grund af f.eks. tidlig overgangsalder, overståede sygdomsforløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske forhold ikke kan blive gravide med deres egne æg. Ved at være ægdonor, vil du kunne hjælpe andre med at få drømmen om et barn opfyldt. Du kompenseres kr. 7.000 pr. donation.

Krav til dig, der ønsker at donere æg:

  • Du må højst være 35 år

  • Du skal være fysisk og psykisk rask og have en god fertilitet

  • Du må ikke være mor, søster eller datter til manden

  • Der må ikke være kendte arvelige sygdomme i din nærmeste familie (forældre, søskende og egne børn).

  • Du skal være testet for leverbetændelse (hepatitis B og C), HIV- virus og syfilis

 

Lovgivning:

  • Du vil få en økonomisk kompensation på 7.000,- kr. pr. donation, og vi refunderer omkostningerne til den medicin, som du skal bruge. Der ydes ikke herudover ekstra kompensation for transportudgifter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

  • Du har ingen juridiske rettigheder eller forpligtigelser overfor barnet/børnene

  • Du kan være anonym, ikke-anonym donor eller kendt donor

  • Du kan maximalt donere æg 6 gange i alt på danske klinikker

 

Godt at vide:

  • Du må gerne have spiral mens du donerer

  • Du skal holde pause med p-piller mens du er i behandling

  • Ægdonation nedsætter ikke din egen chance for at blive gravid senere

  • Du kan få oplyst om der er kommet graviditeter ud af din donation

  • Der er meget lille risiko for komplikationer under behandling og ved ægudtagningen

  • Du tilbydes kontrol 1-2 uger efter donationen

  • Du har mulighed for at være i tæt kontakt med personalet under og efter behandlingen

  • Du kan selv vælge om du vil skannes på Sluseholmen eller i København

 

Lovgivning om fertilitetsbehandling

  I Juno Fertility Group tilbydes

  • Vi tilbyder insemination og reagensglas behandling indtil kvinden fylder 46 år

  • Vi tilbyder fertilitetsbehandling med optøede, befrugtede æg, indtil kvinden fylder 46 år

  • Vi tilbyder også fertilitetsbehandling, hvis du har barn/børn i forvejen

  • Vi tilbyder ægdonation og dobbeltdonation til kvinden fylder 46 år

  • Vi tilbyder behandling til par, lesbiske par og enlige kvinder

  • Vi tilbyder `social freezing`

 

I det offentlige

  • Der tilbydes fertilitetsbehandling, indtil kvinden fylder 41 år. Henvisning skal modtages når kvinden er under 39 år.

  • Der tilbydes 3 – 6 inseminationer og max 3 IVF-behandlinger

  • Såfremt der er nedfrosne, befrugtede æg, kan disse anvendes, indtil kvinden fylder 46 år

  • Fertilitetsbehandling tilbydes kun til kvindens første barn (dog tilbydes oplægning af evt. nedfrosne æg til flere børn) hvis man går i reagensglas behandling. Hvis man går i inseminationsbehandling på en gynækologisk ydernummer klinik kan man tilbydes behandling til flere børn

  • Der tilbydes ikke fertilitetsbehandling til par med fælles børn/adoptivbørn i hjemmet

 

Loven tillader ikke barnløshedsbehandling af nært beslægtede fx fætter/kusine.

Mikroskop 2_edited.jpg

Gynækologi

Gynækologiske undersøgelser

Vi tilbyder en række gynækologiske undersøgelser. Du kan læse lidt mere om undersøgelserne her på siden.

 

Tidlig gravidditetscanning

Tidlig graviditetsscanning bliver foretaget fra omkring 7. graviditetsuge. Formålet er at kigge efter liv med hjerteaktivitet, kigge efter antal fostre og måle fosterets størrelse.

 

Terminsbestemmelse

Det kan nogle gange være svært at vide, præcis hvor langt man er henne i sin graviditet. Vi kan bestemme terminen meget præcist ud fra en scanning.

 

Akutte gynækologiske tilstande

Akutte gynækologiske tilstande er en fællesbetegnelse for f.eks. pludseligt opståede smerter i underlivet. Her undersøger vi blandt andet livmoder, æggestokke, æggeleder og skeden.

 

Blødningsforstyrrelse

Blødningsforstyrrelser hos kvinder er en meget hyppig tilstand. Der kan være tale om pletblødning, som er små kortvarige blødninger uden for menstruationstidspunkt; kontaktblødning, som er blødning ved samleje og postmenopausal blødning, som er blødning mere end et år efter menopause. I forbindelse med kontaktblødning (blødning ved samleje) skal du straks søge læge, da det kan skyldes celleforandringer. Har du postmenopausal blødning, skal du også straks kontakte din læge.

 

Præventionsvejledning

Der er mange måder at beskytte sig mod uønsket graviditet. Under præventionsvejledningen taler vi om de forskellige muligheder som f.eks. p-piller, spiral og kondom ud fra den enkelte kvindes behov.

 

Celleforandringer

Kvinder i alderen 23-65 år indkaldes rutinemæssigt til screening for celleforandringer, idet celleforandringer er meget hyppige og ikke giver nogen symptomer. Kun i meget få tilfælde udvikler de sig til livmoderhalskræft.

 

Lichen sclerosus

Lichen Sclerosus er en kronisk hudlidelse. Det er mest almindeligt, at den optræder på de ydre kønsorganer (vulva), men den kan optræde over alt på huden og slimhinderne. Sygdommen rammer 10 gange så mange kvinder som mænd.

 

Fibromer

Fibromer kaldes også muskelknuder og er godartede fortykkelser i muskelvæggen i livmoderen. Ca. 50 procent af alle kvinder får fibromer inden overgangsalderen. Hvis der er fibromer, vil livmoderen være forstørret.

 

Endometriose

Endometriose er en lidelse, hvor livmoderslimhindelignende væv findes uden for livmoderen. Det kan f.eks. være på æggestokkene, i blæren, bughinden og tarmen. Endometriose er en meget almindelig tilstand. Lidelsen opdages typisk i forbindelse med undersøgelser for ufrugtbarhed eller underlivssmerter.

 

Ovariecyster

Ovariecyster kaldes også cyster på æggestokkene. I langt de fleste tilfælde er de godartede. En cyste eller svulst er en væskefyldt blære, som kan ses på overfladen af æggestokken. Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en særlig sygdom, som er karakteriseret ved mange små cyster i æggestokkene.

 

Testing for seksuelt overførte sygdomme

Seksuelt overførte sygdomme  er infektioner, som spredes via seksuel kontakt. Det kan både være via almindeligt samleje, oralsex, analsex og deling af sexlegetøj. De mest almindelige kønssygdomme er herpes (genital herpes), HPV infektion (human papilloma virus), klamydia, gonoré, syfilis, HIV og kønsvorter. Nogle af sygdommene har slet ingen symptomer.

Gynækologiske behandlinger

Vi tilbyder en række gynækologiske behandlinger, som du kan læse mere om på denne side.

 

Medicinsk abort

Ved medicinsk abort afbryder man uønsket graviditet ved hjælp af et medikament i tabletform. Den medicinske abort kan udføres indtil 8. graviditetsuge. En medicinsk abort består af to præparater: Det ene hæmmer den fortsatte vækst af graviditeten, og det andet afstøder det befrugtede æg ved at få livmoderen til at trække sig sammen.

 

Hysteroskopi– undersøgelse af livmoderhulen

Formålet er at finde eventuelle forandringer i livmoderens indre, som kan være årsag til gener eller problemer med at opnå graviditet. Det kan f.eks. være polypper eller muskelknuder. Undersøgelsen af livmoderen er et lille og hurtigt indgreb. Det udføres ved, at man med en kikkert undersøger livmoderen indvendigt under samtidig skylning med sterilt saltvand.

 

KBC (Kolposkopi, Biopsi, Cervixskrab) 

Hvis der er fundet celleforandringer på livmoderhalsen, foretager man en KBC (kolposkopi-biopsi-cervixskrab). Det er en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen (kolposkopi) kombineret med små vævsprøver(biopsier) og et lille skrab (cervixskrab) fra livmoderhalsen. Undersøgelsen vil vise, hvilken grad af celleforandringer der er tale om, og om der er grund til behandling.

 

Keglesnit

Man får foretaget keglesnit, hvis der er celleforandringer på livmoderhalsen, som måske senere kan udvikle sig til kræft. Keglesnitsoperationen er et lille og hurtigt indgreb. Det udføres ved, at man med en tynd elektrisk slynge fjerner et kegleformet stykke væv fra livmoderens hals. Det fjernede slimhindevæv bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse.

 

Polypfjernelse

Det er almindeligt, at der forekommer polypper på livmoderhalsen eller i livmoderhulen. En polyp opstår i slimhinderne, og ofte er der flere end en. Polypper er almindelige og oftest godartede.

Spiraloplægning

En spiral anvendes som prævention og er en lille t-formet plastikstav eller runde kugler der er omviklet med kobbertråd (kobberspiral) eller en hormoncylinder (hormonspiral). Spiralen bliver placeret i livmoderen, og efter anlæggelsen foretager vi en ultralydsskanning for at sikre, at spiralen ligger korrekt.

babyfødder_edited.jpg

Om JunoGyn

Junogyn er en speciallægeklinik som tilbyder udredning og behandling for ufrivillig barnløshed samt gynækologisk undersøgelse og behandling af kvinder i alle aldre. På Junogyn er du i trygge hænder, og du vil blive modtaget af et engageret og veluddannet team i dejlige lokaler 

Hos JunoGyn vægter vi høj faglighed, kvalitet, tryghed,nærvær og omsorg højt og vi glæder os til at tage imod dig i klinikken.

Vi modtager både patienter henvist af egen læge, gruppe 2, selvbetalere og forsikringspatienter.

Vi har kort ventetid på de fleste ydelser og ingen ventetid på fertilitetsudredning og behandling.

Billede Katrine Haahr2_edited.jpg

Katrine Haahr

Speciallæge i gynækologi, obstetrik
& fertilitetsbehandling

IMG_14531.JPG

Stine

Sygeplejerske

Vibeke

Jordemoder

IMG_13091.JPG
Hannah.jpg

Hannah

Lægesekretær

Chaka

Bioanalytiker

IMG_14701.JPG

Info

Åbningstider

Mandag 8.30 - 14.00

Tirsdag 7.30 - 16.15

Onsdag 7.30 - 15.15

Torsdag 7.30 - 14.15

Fredag 8.00 - 14.15

Weekends og helligdage og tider efter kl. 16: For fertilitetspatienter efter aftale.

Tidsbestilling 

Tidsbestilling SKAL foregå telefonisk. Det kræver henvisning fra egen læge, at bestille tid.

Tid til abort kræver ingen henvisning.

Mandag lukket for tidsbestilling

Tirsdag  8.00 - 12.00 samt 14.00 - 14.30

Onsdag 8.00 - 12.00 samt 14.00 - 14.30

Torsdag 8.00 - 12.00 samt 14.00 - 14.30

Fredag  8.00 - 12.00

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at møde, bedes du melde afbud i vores telefontid eller

sende en mail med afbud til info@junogyn.dk

Ved udeblivelse ser vi os nødsaget til at opkræve et gebyr på 250 kr for konsultation og 500 kr ved kirurgiske indgreb

Svar på prøver taget i klinikken

Du kan få svar på prøver hos sygeplejerske/jordemoder:
Tirsdag - fredag mellem kl. 13.00 - 13.30 på telefon 44609020

Uden for telefontiden beder vi dig lægge en besked på vores telefonsvarer.

Parkeringsmuligheder

Det er muligt at parkere under lægehuset. Husk at indtaste nummerplade på skærmen på 1. sal, lige når du kommer op ad trappen.

Ferielukning

Klinikken holder ferielukket i dagene op til påske og i helligdagene.

Kontakt
Sluseholmen 17, 1 sal, København SV

44 60 90 20

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
bottom of page